banner_loevdal

LØVDAL

Afdeling Løvdal ligger på Løvdalsvej 9 i Helsingør.

Afdelingen er pt. normeret til 28 elever på primært indskolings- og mellemtrinsniveau (0.-7. klasse).

Dagbehandlingsklasserne er Helsingør Kommunes tilbud til elever, der har det til fælles, at de i forskellig grad er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, der kommer til udtryk i deres kontakt og kommunikation med andre mennesker.

I elevgruppen ses endvidere diagnoser som tilknytningsforstyrrelser samt adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, og eleverne vil således ofte være præget af angst, manglende evne til selvregulering og mentalisering samt lavt selvværd.

Gennem en individuelt tilrettelagt undervisning i et struktureret og omsorgsfuldt miljø med tydelige rammer og grænser, søger vi at bibringe eleverne et fagligt og personligt fundament, der kan understøtte vejen ind i et godt ungdoms- og voksenliv.

Målet er altid, at eleverne skal blive i stand til at mestre de krav og forventninger til elevrollen, der er i en almindelig folkeskoleklasse – og at de derved, i videst muligt omfang, bliver i stand til at vende tilbage hertil.

Når eleverne indskrives, har de ofte mange skolemæssige nederlag bag sig og har som følge ingen eller meget lidt tillid til skolen og/eller egne evner og muligheder. Vi fokuserer derfor først og fremmest på den enkelte elevs tryghed i skolen og på opbygning af elevens tillid til og tro på egne evner og muligheder.

Fagligt tages der udgangspunkt i elevens aktuelle niveau, og der udarbejdes en individuelt tilpasset undervisningsplan.

Tilgangen til eleverne er positivt anerkendende og med tydelige forventninger til elevernes adfærd i forskellige kontekster.

Vi vægter et tæt forældresamarbejde med hyppig kontakt og opfølgning, og til afdelingen er endvidere knyttet en familieterapeut, der tilbyder samtaler og forløb med udgangspunkt i familiens aktuelle behov og udfordringer.

Målgruppe

Afdelingen modtager børn, der er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder.

Gennemgående problematikker hos børnene er:

  • Mange skolemæssige nederlag bag sig
  • Ingen/eller meget lidt tillid til skolen og/eller til egne evner og muligheder
  • Vanskeligheder i forhold til at begå sig og navigere i det sociale felt på en relevant og hensigtsmæssig måde
  • Manglende evne til selvregulering og impulskontrol
  • Højt angstniveau
  • Lavt selvværd

Formål

  • At bibringe eleverne et fagligt, personligt og socialt fundament, der gør det muligt for dem at vende tilbage til almenskolen.
  • At eleverne bliver i stand at afslutte deres skolegang med FP9 og komme videre i en ungdomsuddannelse.
  • At eleverne udvikler deres evne til selvregulering og mentalisering og herigennem bliver i stand til at være en del af et klassefællesskab og danne relationer og venskaber.
  • At eleverne opnår resiliens – evnen til at håndtere livets udfordringer – og de kompetencer og ressourcer, der på sigt danner grundlag for et godt ungdoms- og voksenliv.

Udvikling og behandling

På afdeling Løvdal hænger børnenes udvikling og behandling uløseligt sammen. Vi har et konstant fokus på, hvordan børnene udvikler sig, og vurderer løbende på baggrund heraf hvilken behandlingsplan, der vil fungere mest hensigtsmæssigt for hvert enkelt barn.

Vi forstår barnets udvikling ud fra tre overordnede perspektiver: Den faglige udvikling, den personlige udvikling og den sociale udvikling. Det enkelte barns udvikling følges tæt og understøttes ved at justere og differentiere undervisningstilbuddet løbende med det fokuserede formål at minimere det enkelte barns afstand til almenområdet.

Den faglige udvikling forstår vi som den udvikling, hvor barnet udvikler færdigheder, kompetencer, viden og lærelyst i alle de fag, der hører til det pågældende barns alderstrin og, så vidt muligt, på et aldersvarende niveau. Til den faglige udvikling hører også barnets evne til nysgerrighed, undren, forestillingsevne, at stille spørgsmål samt reflektere og diskutere relevante emner i undervisningen.

Den personlige udvikling forstår vi som den udvikling, hvor barnet lærer at kommunikere, forstå, forklare, udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder og et fundament for at tage stilling og handle.

Til den personlige udvikling hører også barnets evne og robusthed til at modstå og håndtere svære situationer, modgang, krav samt evnen til at regulere sig i omskiftelige situationer, herunder evnen til at udsætte egne behov og pludselige indskydelser.

Den sociale udvikling forstår vi som den udvikling, hvor barnet lærer at indgå i sociale relationer og forpligtende fællesskaber børn og voksne imellem med det formål at forberede barnet til betydningsfuld deltagelse og medansvar for egne og andres udfoldelsesmuligheder.

Til den sociale udvikling hører også barnets evne til at kunne tage initiativer, bruge sproget til at afstemme ønsker og idéer med andre børn og voksne, håndtere konflikter inden for en socialt acceptabel ramme, kende egne grænser og evnen til at kunne sige fra.

Gennemgående for samtlige tre perspektiver er, at det enkelte barn, gennem oplevelser, fordybelse og virkelyst, udvikler selvværd og selvtillid samt en positiv indstilling til sin omverden med henblik på at understøtte en identitetsudvikling, der fremadrettet skaber de bedst mulige udviklingsbetingelser for livslang læring.

Udviklings- og behandlingforståelse

På afdeling Løvdal defineres behandling som en formuleret, planlagt og individuelt tilpasset indsats, der har til formål at give eleven og elevens familie en øget indsigt i egne problemstillinger og reaktionsmønstre og herigennem hjælpe dem til at udvikle mere relevante og hensigtsmæssige adfærds- og reaktionsmønstre.

Vi tager afsæt i relevante pædagogiske og psykologiske teorier, der findes på området og arbejder med, reflekterer over og diskuterer, hvordan vi kan omsætte dem til en pædagogisk praksis, der er anvendelig, og som kan vurderes og samtidig giver de forventede resultater.

Børn er meget forskellige og bør også behandles forskelligt. Derfor er vi åbne for og fokuserede på refleksioner over, hvad der virker for det enkelte barn, og hvorledes vi kan målrette behandlingsindsatsen, så barnet opnår størst mulig effekt af den. Dette medfører et særligt fokus på, og behov for, nuancer og bredde i metodevalg, der altid funderes i anerkendte psykologiske og pædagogiske teorier samt erfaringer fra den pædagogiske praksis.

Grundlaget i vores dagbehandling er et struktureret og omsorgsfuldt miljø med tydelige rammer og grænser, massiv voksenstøtte og tæt kontakt. Igennem særlig opmærksomhed på barnets aktuelle dagsform anvises og guides barnet ind i at fastholde en ramme og struktur for hverdagen, som er tilrettelagt i overensstemmelse med det enkelte barns behandlingsmål. Vi giver børnene mulighed for at opleve og erfare, at voksne kan være stabile, vedholdende og troværdige i kontakten, især i tilfælde hvor barnet forsøger at gentage tidligere indlærte samspilsmønstre kendetegnet ved afvisning, ambivalens og manglende tillid.

Behandlingen tilrettelægges i tæt samarbejde med forældre samt andre relevante samarbejdspartnere.

Behandlingsforståelse og behandlingspædagogik – teoretisk grundlag

I dette afsnit redegøres og forklares baggrunden for, hvordan vi på afdeling Løvdal forstår og forklarer det pædagogiske behandlingsarbejde herunder en perspektivering af behandlingsarbejdet set forhold til den meget sammensatte målgruppe.

Vores behandlingspædagogik hviler på 4 overordnede behandlingsforståelser. Henholdsvis en relationspædagogisk, en anerkendende tilgang, en strukturpædagogisk tilgang samt Low Arousal tilgangen. De 4 tilgange er funderet i principper fra neuroaffektiv udviklingspsykologi. Til sammen udgør de 4 tilgange kernen i vores behandlingsforståelse, og de er vores fælles udgangspunkt, når vi sammen skal omsætte teori til praksis og i fællesskab udvirke professionel behandlingspædagogik.

Den relationspædagogiske tilgang. Den relationspædagogiske tilgang hviler på tilknytningsteorierne (J. Bowlby, M. Ainsworth) som anser tilknytning som fundamental og grundlæggende for udvikling. Barnet kommer til verden, det er genetisk indstillet på samspil, og det søger selv sine ”indre arbejdsmodeller” i samspil med tilknytnings- og omsorgspersoner. Barnet internaliserer erfaringer, og når de ”indre arbejdsmodeller” er dannet, er de bestemmende for, hvad barnet føler og forventer. De første relationer danner derfor mønstre for senere relationer, ligesom graden af tryghed og kommunikative kompetencer grundlægges i barnets tidlige samspil og relationer med vigtige voksne. Børn der, af meget forskellige årsager, har alvorlige tilknytningsforstyrrelser kan være præget af megen usikkerhed, ængstelighed, ambivalens, have en spag eller flygtig kontakt, men kan også fremstå meget ukritiske.  Deres vanskeligheder kan også komme til udtryk i en udadrettet adfærd. Det er derfor vores opgave at fremtræde som de vigtige voksne, som tilbyder rammerne for tryg tilknytning, hvorigennem børnene får mulighed få at danne nye og trygge relationer samt at reetablere relevante ”indre arbejdsmodeller” med det formål at udvikle det enkelte barns selvforståelse, selvværd og selvtillid gennem social interaktion. Et af de vigtigste elementer i den proces er en anerkendende tilgang, som skal skabe rammen for anerkendende relationer.

Den anerkendende tilgang. En anerkendende relation har betydning for et barns selvoplevelse (B. Bae, S. Løvlie). Disse to teoretikere betragter en anerkendende relation som en relation, hvor barnet opfattes som et individ med egne rettigheder, integritet og identitet. Dette betyder blandt andet, at enhver har retten til at have egne erfaringer og oplevelser, og at andre ikke skal bedømme og vurdere betydningen af dem. I en anerkendende relation lyttes, forstås og bekræftes barnets oplevelse. Det er af grundlæggende betydning, at barnet føler sig værdifuld. At opleve sig selv som værdifuld sker i mødet med andre mennesker, altså når barnet anerkendes som et menneske af værdi. Når barnet oplever sig set, hørt og forstået har det direkte indflydelse på oplevelsen af værdighed og dermed trivsel (S. Løvlie). Omsat til praksis betyder denne forståelse, at det er nødvendigt, at alle børn og unge skal behandles individuelt. Derfor bliver der stillet forskellige typer af krav i forhold til læring og udvikling, da børnenes mentale og fysiske tilstand, deres parathed, motivation og nysgerrighed er forskellig, og det er en af vores vigtigste opgaver at have et grundigt fokus på det enkelte barns subjektive oplevelser og erfaringer og tilpasse krav og forventninger herefter. For at støtte den proces bedst muligt er det vigtigt at dagligdagen opleves tryg og forudsigelig for det enkelte barn, hvorfor vi i vores behandlingsforståelse ligeledes vægter en strukturpædagogisk tilgang.

Den strukturpædagogiske tilgang. Når tilværelsen bliver forenklet og struktureret, så skabes der ro til at børn og unge udvikler sig. Derfor er udviklingsmiljøet på Løvdalsskolen præget af forudsigelighed og genkendelige rammer samt relevante stimuli. Meningen er at skabe indvendig ro, således at der kan frigøres ressourcer til udvikling. Struktur drejer sig om, at rammerne er tilrettelagt på en velgennemtænkt måde. Det betyder blandt andet, at der er etableret et sæt af tilbagevendende hændelser i dagligdagen, som er præget af en vis grad af rutiner og stabilitet, som kan give mulighed for ro. Roen er nødvendig for, at børn kan bruge tiden på at være børn og på at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. I vores forståelse af hvorfor ro til udvikling er vigtig trækker vi på teorien om Low Arousal og den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Low Arousal tilgangen og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Overordnet fokuserer Low Arousal på konflikthåndteringsstrategier, som undgår straffende konsekvenser og restriktioner, og i stedet søger løsninger, der nedbringer et højt arousalniveau hos barnet – dvs. tiltag, der regulerer barnets tilstand af fx ophidselse eller aggression i situationen. Meningen er at forbedre funktionel vurdering og positive konflikthåndteringsstrategier samt at undgå at konflikter fører til unødige magtanvendelser. Den forståelse tager udgangspunkt i det forhold, at rigtig mange konflikter mellem børn og voksne forlænges eller optrappes, hvis den professionelle omsorgsgiver ikke agerer hensigtsmæssigt og bringer sig selv i en tilstand af Low Arousal og navigerer bevidst efter konfliktnedtrappende strategier.

Fælles for de 4 tilgange er en behandlingsforståelse som teoretisk primært trækker på viden fra tilknytningsteorier og neuroaffektiv udviklingspsykologi (Perry, Stern, Bowlby, Hart m.fl.), som er den gren af psykologien, der søger at forstå og forklare adfærd ud fra hjernens sammensætning og funktioner samt børnenes stressresponssystemer, beskyttelsesstrategier og overlevelsesstrategier, hvorigennem det ofte bliver muligt at forstå og forklare en ofte kompliceret og umiddelbar meningsløs adfærd.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi giver indsigt i hjernens udvikling, barnets generelle udvikling og begge deles afhængighed af et afstemt samspil med et mere modent nervesystem.

I det perspektiv udarbejder vi individualiserede behandlingsplaner, der skaber de bedste forudsætninger for barnets faglige, sociale og personlige udvikling i trygge, anerkendende og professionelle rammer.

Familiebehandling

Vores familiebehandler har den koordinerende funktion ift. samarbejdet med familierådgivningen, sagsbehandler, sagsansvarlig psykolog, fysioterapeuter, familiehuset og andre relevante samarbejdspartnere.

Familiebehandleren er ligeledes tovholder på handleplan samt handleplansmøder og deltager endvidere på netværksmøder efter behov.

Familiebehandleren deltager ved indskrivningsmøder samt i tre opfølgende familiesamtaler sammen med kontaktlærer/kontaktpædagog i løbet af elevens første tre måneder på skolen. Ved disse møder aftales evt. videre forløb med familiebehandleren. Et sådant forløb kan bestå af samtaler hos familien eller på skolen, hvor man sikrer en fortsat fælles indsats i forhold til elevens skolegang, elevens fritid samt elevens familieliv. Eleven inddrages i disse møder i det omfang, det skønnes relevant for den enkelte elev og dennes forældre.

Familiebehandleren inviterer endvidere til et antal temaaftener i løbet af skoleåret, hvor der tages udgangspunkt i relevante emner for familier med børn i behandlingsskole. Ved disse arrangementer er der også mulighed for hyggeligt samvær forældrene imellem.

Forældresamarbejde

På afdeling Løvdal lægger vi vægt på et tæt forældresamarbejde med hyppig kontakt og opfølgning. Det er vores erfaring, at et tæt og velfungerende forældresamarbejde er af afgørende betydning for elevens trivsel og udviklingsmuligheder. Forældresamarbejdet tilrettelægges individuelt afhængigt af barnets aktuelle situation samt forældrenes ønsker og behov. Alle elever har en kontaktlærer-/pædagog, som primært varetager kontakten til forældrene.

Udover det individuelt tilrettelagte samarbejde, består forældresamarbejdet af:

  • Skole-hjem samtaler to gange årligt, hvor elevens skolefaglige udvikling drøftes
  • Status-/handleplansmøder to gange årligt, hvor handleplanen drøftes. Her deltager kontaktlærer/-pædagog, skoleleder, familierådgiver, familiebehandler, sagsansvarlig psykolog samt andre relevante samarbejdspartnere
  • Netværksmøder efter behov
  • Forældremøder to gange årligt
  • Temaaftener

Vi har endvidere tradition for at afholde både et sommer- og et julearrangement med forældre.

KONTAKT OS

Du kan kontakte ledelsen på Løvdal via mail eller telefon:

mette

Leder Mette Rovang Johannsen
mrj08@helsingor.dk
mobil: 2531 1050

niels

Afdelingsleder Niels Møller
nim37@helsingor.dk
mobil: 4186 9738

INFO

 

Filer og links