Modersmåls-undervisning

Hvis du er statsborger fra et EU, EØS-land, Grønland eller Færøerne kan Helsingør Kommune tilbyde dit barn modersmålsundervisning.

Betingelser for at få modersmålsundervisning:

  • Der undervises kun i EU og EØS-sprog.
  • Dit barn skal kunne tale modersmålet, og I skal benytte modersmålet derhjemme i dagligdagen.
  • Modersmålsundervisning på engelsk tilbydes kun i 0. klasse, da engelsk er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 1. klasse.
  • Modersmålsundervisning på tysk eller fransk tilbydes kun, indtil dit barn får sproget som fag eller valgfag i folkeskolen, dvs. normalt til og med 4. skoleår.
  • Øvrige EU og EØS-sprog tilbydes fra 0.-9.-klasse.
  • Søg om modersmålsundervisning på Helsingør Kommunes hjemmeside – du skal bruge Nem-ID
  • Link til tilmeldingsskema https://www.helsingor.dk/borger/dagtilbud-og-skole/skole/skoler/modersmaalsundervisning/
  • Inden skolesommerferien starter, vil du få besked om, hvorvidt der bliver oprettet hold, eller om der tilbydes undervisningen udenfor Helsingør Kommune. Dit barn kan få undervisning i 3 lektioner om ugen. Undervisningen foregår hovedsageligt på hverdage om eftermiddagen efter skoletid. Hvis der ikke er tilmeldt mindst 12 børn til et sprog, så oprettes der ikke et hold i Helsingør Kommune. Hvis der ikke oprettes hold i Helsingør, så er det muligt at få modersmålsundervisning i nabokommuner eller i København.Helsingør Kommune dækker elevens eventuelle udgifter til transport efter gældende regler.
  • Modersmålsundervisning uden for Helsingør Kommune
  • Om modersmålsundervisning
  • Ansøgning sker hvert år fra januar til det kommende skoleår. Hvis behovet opstår senere, er det muligt at tilmelde sig i løbet af året. Du kan kun søge digitalt.