hk-logo_white-h35

Øvrige politikker og rapporter

 

 

Trafikpolitik

Formålet med en trafikpolitik er at sikre, at vores elever opnår sikkerhed i at færdes i trafikken.

Vi vil gennem undervisning og vores samarbejde med forældre, kommune og politi give vores elever gode trafikvaner.
Det er vigtigt, at børnene lærer at færdes i trafikken.
Vi opfordrer børn til at cykle eller gå i skole. Det giver mindre trafikkaos og mere tryghed for alle. At vi hjælpes ad, og ALLE er ansvarlige trafikanter.


Hvad gør skolen?

Skolen samarbejder med Helsingør Kommune og politi om vejens sikkerhed, skiltning, belysning etc.

 

Skolepatrulje

Skolepatruljen står klar hver morgen kl. 7.45 – 8.00 ved fodgængerfeltet ved Smakkevej og ved fodgængerfeltet ved krydset Rønnebær Allé/Smakkevej.

 

Hvad må skolepatruljen?

En skolepatrulje må kun dirigere skolens elever. Skolepatruljen må altså ikke standse eller dirigere den øvrige trafik, men må appellere til trafikken om at standse, så det bliver muligt at hjælpe ventende elever over vejen.
Ifølge færdselsloven skal trafikanter nemlig vise særligt hensyn over for skolepatruljen.
Mange steder er trafikken omkring skolen meget tæt, og derfor er det nødvendigt, at skolepatruljen giver tegn til den kørende trafik om, at den gerne vil have lov til at hjælpe de ventende elever over vejen.

 

Skolepatruljens uddannelse

Skolepatruljerne uddannes af skolepatruljeinstruktøren og politiet, og lærer bl.a. om færdselsloven, blinde vinkler, vigepligt, førstehjælp, ulykker, farlige situationer, hastighed, afstande og bremselængder.

 

Undervisningsforløb:

0. – 3. klasse

Skolestartskampagne. 0.-klasserne i august/september.

Formål: At lære eleven at begå sig i trafikken, og at eleven har viden om enkle trafikregler i nærområdet.

Gåprøve. 0. + 1. klasse.
Formål: At eleven kan færdes til fods i trafikken og følge færdselsreglerne.
At eleven kan forstå trafikken og på den måde vælge den sikreste rute for fodgængere. At eleven kan begynde at aflæse og forstå andre trafikanter.

Lille cyklistprøve. 2. + 3. klasse.
Formål: At eleven får kendskab til grundlæggende færdselsregler for cyklister.
At eleven kan manøvrere sin cykel på lukket område ifølge grundlæggende færdselsregler. At eleven kan sikre sig i trafikken. At eleven har viden om sikkerhedsudstyr i trafikken afstemt efter døgn og årstid. At eleven får viden om andre trafikanter og deres tegngivning.

 

4. – 6. klasse

Cyklistprøve. 6. klasse.
Formål: At eleven kan cykle alene i trafikken ifølge færdselsreglerne. At eleven har viden omkring færdselsregler for cyklister. At eleven kan forudse situationer i trafikken og tilpasse sin færden dertil. At sikre, at eleven får viden om risici forbundet med andre trafikanttyper. At eleven kan vælge en sikker rute for cyklister og derfor opnår kendetegn for sikre ruter for cyklister.

 

7. – 9. klasse

Skilleveje. 8. klasse.
360 grader. 8. klasse.
Førstehjælpskursus. 8. klasse.
Sikker trafik live / Besøg af trafikinformatør.
Formål for undervisningen i udskolingen er at sikre, at eleven kan færdes ansvarsfuldt i trafikken. At eleven har viden om eget ansvar i trafikken. At eleven kan vurdere mulige konsekvenser ved adfærd i trafikken. At eleven kan reducere risiko for tilskadekomst i trafikken.

 

Hvad forældrene skal gøre?

Det er forældrenes ansvar at sørge for, at deres barns cykel er i sikker stand. Ligeledes at sørge for, at barnet har reflekser og lys på cyklen efter gældende lovkrav. Og huske at sørge for, at barnet har en godkendt og forsvarlig cykelhjelm på.

Forældre, der kører deres børn i skole, skal sørge for at parkere ansvarligt og komme i god tid, så deres børn kan komme sikkert ud af bilen og gå det sidste stykke hen til skolen. Forældre, der kommer i bil, må også gerne tage hensyn ved de pågældende fodgængerfelter og sænke farten.
Vi opfordrer forældre til at øve trafik med sit barn i det virkelige liv men også på www.sikkertrafik.dk. Her ligger der mange opgaver, man kan lave med sit barn ud fra skolens undervisningsmål.

Rygepolitik

Det er ikke tilladt at ryge på Skolerne i Snekkerstens område, hverken udendørs eller indendørs.

Det gælder for både elever, ansatte, gæster og øvrige, der passerer gennem eller opholder sig på skolernes område. E-cigaretter sidestilles med rygning i denne henseende.


Her kan du læse mere om Helsingør Kommunes retningslinjer for rygning. Her fremgår også de særlige regler for børneinstitutioner og skoler.

Retningslinjer for rygning er en del af Helsingør Kommunes overordnede Trivselspolitik. Helsingør Kommune ønsker at tage medansvar for de ansattes sundhed og forebygge, at de ansatte bliver udsat for gener som følge af rygning. Derfor er det politisk besluttet, at Helsingør Kommune er en røgfri arbejdsplads. Det skal præciseres, at der ikke er tale om røgfri arbejdstid. E-cigaretter er sidestillet med rygning i øvrigt.

Røgfri arbejdsplads betyder, at ansatte ikke må ryge på de kommunale tjenestesteder, herunder på kommunens arealer og i de kommunale bygninger.
Den røgfri arbejdsplads gælder for alle kommunens ansatte samt for eksterne leverandører, konsulenter, borgere, foreninger og øvrige, som opholder sig på de kommunale tjenestesteder.

Dog gælder særlige regler på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år. Her er det ikke tilladt at ryge på institutionens område – udendørs som indendørs – hverken for børn og unge, ansatte, gæster og øvrige. Det vil være muligt at ryge i det fri, dog undtaget udendørs på institutioner fortrinsvis for børn og unge under 18 år, jf. ovenfor. Rygning i det fri skal finde sted på steder, hvor det vil vække mindst opmærksomhed, og rygning bør derfor foregå diskret.

Rygning er endvidere kun tilladt, hvor dette kan ske uden påvirkning af det indendørs arbejdsmiljø. Rygning må således ikke finde sted foran åbne vinduer, døre m.v., og skal i øvrigt foregå hensynsfuldt over for andre ansatte, brugere og borgere.

Ved rygning i det fri, må der ikke efterlades affald uden for opstillede affaldsbeholdere.

Rygning i det fri skal begrænses, ligesom rygning kun er muligt i et omfang og på tidspunkter, hvor det ikke er til gene for udførelsen af det daglige arbejde samt for borgere/brugere og øvrige ansatte. Vurderingen af dette forhold påhviler den enkelte leder.

Trivselsmålinger

Elevernes trivsel skal måles årligt på alle landets folkeskoler.

Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler.

Når resultatet af den årlige trivselsmåling på Skolerne i Snekkersten foreligger, bliver de enkelte klassers rapporter lagt på forældreintra.
Hver enkelt klasse gennemgår resultaterne i rapporten sammen med klassens lærere, og der udarbejdes i fællesskab en handleplan for de forskellige indsatsområder, ligesom der bl.a. kan igangsættes pædagogiske indsatser, der fremmer klassens og den enkeltes trivsel.

Læs mere om de nationale trivselsmålinger her:

Borupgårdskolen:  https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/217018.aspx/

Skolen ved Rønnebær Allé: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/217010.aspx

Snekkersten skole: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/280430.aspx

L-Klasser: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/217023.aspx

Principper for vikardækning

Skolerne i Snekkersten tilrettelægger vikardækningen på skolerne ud fra følgende overordnede principper:

Hvis der er skemalagt to medarbejdere i en klasse, og én er syg, vikardækkes denne ikke. Dette gælder for både lærere og pædagoger.

Vikardækningen sker ud fra en prioriteret rækkefølge af vikarerne. Uddannede lærere eller lærerstuderende prioriteres først i skoledelen.

Skolernes personale planlægger ekskursioner, så man kan undgå vikardækning og samtidigt sikre, at det er kendt personale, der tager med eleverne.

Vikaren underviser som udgangspunkt efter ugeplanen. Hvis det ikke er muligt, ligger der i alle klasser generelle anvisninger til vikaren omkring materialer samt information om klasseregler og eventuelle særlige aftaler/hensyn.

I udskolingen kan vikardækkeren efter en faglig vurdering vælge, at undervisning i ydertimerne ikke vikardækkes, men at eleverne i stedet arbejder hjemme. Ved planlagt fravær fremgår det af ugeplanen, hvad eleverne skal arbejde med. Ved sygdom følges de gældende anvisninger (lektier, træningsopgaver). Den enkelte elev sender en tilbagemelding til læreren om, hvad han/hun har arbejdet med hjemme.

Princip for klassedannelse af 0. klasse og overgang til 7. klasse

Tryghed er den bærende værdi i forbindelse med overgangen mellem daginstitution og skole. Årgangen som socialt og fagligt fællesskab er en hjørnesten i at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for vores elever.

Det gælder også i forhold til dannelsen af nye 0. klasser. Formålet er her:

– At skabe homogene og dynamiske klasser ud fra kendskabet til børnene.
– At skabe klasser som fungerer godt både socialt og fagligt såvel på årgangen som hver for sig.

I forhold til matrikelplacering indskrives eleverne på baggrund af forældreønsker og med afsæt i Helsingør Kommunes prioriterede retningslinjer:

– Distriktets børn optages først
– Søskende til elever på skolen har fortrinsret
– Afstand til skolen. Børn der bor tættest på skolen før børn, der bor længere væk. Dertil at et barn ikke skal passere en skolematrikel for at gå på en anden skolematrikel.

I konkrete tilfælde kan hensynet til barnets sociale relationer gå forud for afstand.

Den endelige klassedannelse, jf. Folkeskolens §25, stk. 3, skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen og i henhold til Byrådsbeslutning med planlægning med maksimum 24 elever ved opstart og endeligt elevloft ved tilflytning på 26 elever. På Skolerne i Snekkersten meldes der klasser ud op til sommerferien inden opstart i 0. klasse, men der kan med baggrund i konkrete pædagogiske observationer og i dialog med forældre justeres hen over skoleåret i 0. klasse.

I den konkrete klassedannelse lægges der vægt på (ikke prioriteret):

– Jævne klassestørrelser
– Jævn fordeling af piger og drenge
– Elevernes sociale relationer
– Jævn fordeling i forhold til elevernes ressourcer

Prøvehandling:

Princip for overgang til 7. klasse:

Vi er en 0.-9. klasseskole, hvoraf de tre sidste skoleår for vores 7.-9. klasser foregår på vores udskolingsskole på Rønnebær Alle. Tryghed er en bærende værdi i vores overgange, også når det gælder overgangen til udskolingen. Derfor laver vi en prøvehandling gældende fra i år, hvor vi lader klasserne på 6. årgang rykke samlet over på udskolingen – altså uden at danne nye klasser. Fordelen ved dette er at bibeholde et stærkt forældresamarbejde omkring børnene på et sårbart tidspunkt i deres teenageliv samt at give børnene en rolig og tryg overgang til udskolingen.

Skulle klassestørrelserne tale i mod dette vil der med afsæt i de eksisterende klasse blive dannet klasser ud fra de gældende kriterier:

– At skabe homogene og dynamiske klasser ud fra kendskabet til eleverne.
– At skabe klasser som fungerer godt både socialt og fagligt såvel på årgangen som hver for sig.

/Skolebestyrelsen august 2023

Kvalitetsrapporter

Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til nationale og lokale politiske mål.

Kvalitetsrapporten danner grundlag for dialog omkring skolens kvalitetsudvikling i kommunen. Dialogen foregår på flere niveauer fra kommunalbestyrelsen og Center for Dagtilbud og Skoler til skoleledelse og personale. I dialogen er skolebestyrelsen inddraget, ligesom skolebestyrelsen også udtaler sig om kvalitetsrapportens resultater og anbefalinger.

Se kvalitetsrapporten for folkeskolen i Helsingør Kommune her: Folkeskolens kvalitetsrapport Helsingør

Formål:
På vores skole vil vi gerne sikre, at eleverne tilbydes læringsforløb uden for skolens rammer. Vi tror på at variation i skoledagen bidrager til at eleverne kan bruge det, de har lært i nye sammenhænge samt bidrager til at gøre undervisning nærværende og meningsfuld for eleven. Desuden skal undervisning uden for skolens rammer understøtte gode oplevelser i fællesskabet og understøtte den enkeltes faglige, personlige og sociale udvikling.

Undervisning uden for skolens rammer kan eksempelvis være ture til lokale museer, idrætsfaciliteter uden for skolen, lejrskoler tæt på og længere væk, besøg hos erhvervsvirksomheder, kulturoplevelser og ud i det grønne.

Skolen tilstræber at:

  • tilbyde undervisning uden for skolens rammer for alle klasser flere gange på et skoleår
  • elever og forældre er informerede i god tid om praktiske forhold og læringsmål
  • afholde udgifter til kost (jf. folkeskoleloven, §40, stk. 5, og §50, stk. 7)
  • niveauet for lommepenge skal have været behandlet på et forældremøde
  • ingen elever eksluderes på grund af økonomi
  • eleverne kommer på lejrskole på mellemtrinnet og i udskolingen

Skolebestyrelsen opfordrer forældrene til at understøtte princippet ved at:

  • planlægge mindre arrangementer (evt. med overnatning) i løbet af indskolingsforløbet

Formelle rammer:

Princippet ligger i forlængelse af skolens værdiregelsæt, skolens øvrige principper, kommunens mål og rammer, folkeskoleloven og Undervisningsministeriets vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser m.v. i folkeskolen. Folkeskoleloven angiver i §44, stk. 2, at ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om (….) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.”

 Vedtaget november 2018.