D-klasser

D-klasserne er Helsingør Kommunes tilbud til elever med diagnosen ADHD og beslægtede diagnoser. Der modtages også elever fra Fredensborg og Hørsholm Kommuner.

D-klasserne er pt. normeret til 50 elever (0-9. klasse)

Vi arbejder i D-klasserne på at skabe et læringsmiljø med udgangspunkt i trivsel. Vi anvender en løsningsfokuseret tilgang ud fra en afstemt pædagogik ud fra princippet:

”Alle elever vil gerne, hvis de kan”

Vores elevgruppe

Som udgangspunkt tilbydes eleverne i D-klasserne et pædagogisk miljø, som er vejledende, struktureret og rammesættende. Ved at skabe omgivelser, der tager højde for kernesymptomerne i en ADHD diagnose, kan man allerede her optimere den enkeltes muligheder for at tilegne sig skolefaglige og sociale kompetencer.

I D-klasserne har vi små elevgrupper, flere afdelinger og eleverne er inddelt i klasser efter alder, funktionsniveau, samt hvordan de passer ind socialt.

Vores undervisningslokaler giver mulighed for afskærmede pladser, der hjælper med at begrænse stimuli og støtter evnen til fordybelse. Vi bruger visualisering i form af piktogrammer, nedskrevne aftaler, Time-timer ure etc. og tilpasser det, den enkelte elev.

Når tilværelsen bliver forenklet og struktureret, skabes der ro til, at børn og unge udvikler sig. Derfor er udviklingsmiljøet i D-klasserne præget af forudsigelighed og genkendelige rammer samt relevante stimuli.

Meningen er at skabe indvendig ro, således at der kan frigøres ressourcer til udvikling. Struktur drejer sig om, at rammerne er tilrettelagt på en velgennemtænkt måde. Det betyder blandt andet, at der er etableret et sæt af tilbagevendende hændelser i dagligdagen, som er præget af en høj grad af rutiner og stabilitet, som kan give mulighed for ro. Roen er nødvendig for, at børn kan bruge tiden på at være børn og på at udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Hver elevgruppe har tilknyttet et fast team af lærere og pædagoger.

Gennemgående problematikker hos børnene er:

• Ofte skolemæssige nederlag bag sig
• Ingen/eller meget lidt tillid til skolen og/eller til egne evner og muligheder
• Vanskeligheder i forhold til at begå sig og navigere i det sociale felt på en relevant og hensigtsmæssig måde
• Kan have svært ved at danne og bevare gode relationer
• Manglende evne til selvregulering og impulskontrol
• Højt angstniveau
• Lavt selvværd

Formål med D-klasserne

• At bibringe eleverne et fagligt, personligt og socialt fundament, der
• gør dem i stand at afslutte deres skolegang med FP9 og komme videre i en ungdomsuddannelse.
• At eleverne udvikler deres evne til selvregulering og mentalisering og herigennem bliver i stand til at være en del af et klassefællesskab og danne relationer og venskaber.
• At eleverne opnår resiliens – evnen til at håndtere livets udfordringer – og de kompetencer og ressourcer, der på sigt danner grundlag for et godt ungdoms- og voksenliv.

Vi er underlagt Folkeskoleloven og følger de nationale guidelines samt de retningslinjer, der er udstukket af Helsingørs kommune.

Emotionel kontrol

Man skal have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde. ADHD kan medføre en nedsat evne til at regulere følelser og et lavt frustrationsniveau, der resulterer i, at frekvensen af vredesudbrud er langt højere end normalt. På den ene side stiller vi krav og motiverer til udvikling, men på den anden side tager vi højde for og justerer i forhold til meget reducerede kompetencer til at udholde frustration.

Elevsamtaler

Hver elev er tilknyttet to kontaktpersoner, som løbende afholder elevsamtaler. I elevsamtalerne forsøger vi først at øge bevidstheden om elevens adfærdsmønstre hos eleven selv, og dernæst udarbejder vi mere hensigtsmæssige strategier, der afprøves i praksis. Parallelt arbejdes der med elevens evne til at rumme frustrationer og øge sin bevidsthed om egne handlemuligheder, som ikke er udadreagerende.

Vi arbejder med høj faglighed hos alle medarbejdere

ud fra princippet: ”Den der tager ansvar kan påvirke”

Eleverne er unikke i forhold til den måde, hvorpå deres problematikker kommer til udtryk og vores medarbejdere skal være trænet i at håndtere opgaverne på individuel og forskellig vis. Derfor sikrer vi løbende en høj faglighed blandt vores lærere og pædagoger gennem intern vidensdeling og træning, sparring med D-klassernes tilknyttede psykolog, relevante eksterne sparringspartnere, kurser, herunder linjefagsopgradering af faglærere samt videreuddannelse.

• Jeres barn får de fag og timeantal, man skal jf. Folkeskoleloven, og det er muligt at tage Folkeskolens Afgangsprøve.
• Eleverne har som udgangspunkt ikke lektier for – skolearbejdet klares i skolen.
• Vi tager individuelle hensyn og undervisningen differentieres, så det passer til jeres barns standpunkt uagtet klassetrin.
• Personalet er uddannet i specialpædagogik og modtager jævnligt supervision af afdelingens psykolog eller andre relevante eksterne fagpersoner.

Skole/hjem samarbejde

I D-klasserne lægger vi vægt på et tæt forældresamarbejde med hyppig kontakt og opfølgning. Det er vores erfaring, at et tæt og velfungerende forældresamarbejde er af afgørende betydning for elevens trivsel og udviklingsmuligheder.

Vi arbejder med at finde et fælles udgangspunkt og sætter mål der fra. En kernesætning er, det er ikke eleven, der er problemet; det er problemet, der er problemet. Vi finder ud af, hvordan vi kan alliere os mod udfordringerne sammen med eleven og elevens familie. Vores mål er at skrive en ny og mere ressourcebaseret skolehistorie. I stedet for at spørge: ”Hvad gik galt og hvis skyld var det”?, spørger vi: ”Hvordan vil vi gøre næste gang?”.

Forældresamarbejdet tilrettelægges individuelt afhængigt af barnets aktuelle situation samt forældrenes ønsker og behov. Alle elever har en kontaktlærer-/pædagog, som primært varetager kontakten til forældrene.

Ud over det individuelt tilrettelagte samarbejde, består forældresamarbejdet af:

• Vi ringer eller sms`er jævnligt og fortæller, hvordan det går og har fokus på de små succeser.
• Vi laver klare aftaler om, hvem der har ansvar for hvad i elevens skoleliv.
• Vi er i tæt dialog om jeres barns udvikling og kan samarbejde med familien om træning af selvtransport.
• Der afholdes årligt revisitationsmøder, hvor der på baggrund af udarbejdede statusrapporter tages stilling til elevernes fortsatte skolegang.
• Skole/hjem samtaler afholdes to gange årligt, hvor elevens skolefaglige udvikling drøftes.
• Forældremøder to gange årligt.
• Ved behov tilbyder vi sparring med D-klassernes psykolog.
• I de tilfælde hvor eleven får medicin, tilbyder D-klasserne administration af dette i hverdagen.

Vi har fokus på relationen

Vi har et særligt fokus på at skabe bæredygtige relationer mellem eleverne og de voksne omkring dem samt eleverne imellem. Vi arbejder relationspædagogisk med henblik på at skabe tryghed for eleverne, så de tør kaste sig ud i at lære noget nyt både fagligt og socialt. Relationen kan også hjælpe eleverne til at overskue forandringer og stress i forbindelse med prøver, praktik og lignende.

Generelt arbejder vi relationspædagogisk som en vekselvirkning mellem at skabe et trygt og forudsigeligt skoleliv for eleverne og samtidig fokusere på det udviklingspotentiale, de rummer, så vi kan give dem det venlige ”skub”, som ind imellem er nødvendigt.

Alle børn vil gerne klare sig godt, og børn gør det godt – hvis de kan. For elever med ADHD er det ekstra svært. Det er af stor betydning, at vi i D-klasserne har indsigt i de kognitive vanskeligheder, som ADHD medfører, at vi kan se bag om barnets adfærd og forstå, hvilke behov der er for støtte.

Gennemgående for samtlige tre perspektiver er, at det enkelte barn, gennem oplevelser, fordybelse og virkelyst, udvikler selvværd og selvtillid samt en positiv indstilling til sin omverden med henblik på at understøtte en identitetsudvikling, der fremadrettet skaber de bedst mulige udviklingsbetingelser for livslang læring.

Gennemgående problematikker hos børnene er:

• Ofte skolemæssige nederlag bag sig
• Ingen/eller meget lidt tillid til skolen og/eller til egne evner og muligheder
• Vanskeligheder i forhold til at begå sig og navigere i det sociale felt på en relevant og hensigtsmæssig måde
• Kan have svært ved at danne og bevare gode relationer
• Manglende evne til selvregulering og impulskontrol
• Højt angstniveau
• Lavt selvværd

Formål med D-klasserne

• At bibringe eleverne et fagligt, personligt og socialt fundament, der gør dem i stand at afslutte deres skolegang med FP9 og komme videre i en ungdomsuddannelse.
• At eleverne udvikler deres evne til selvregulering og mentalisering og herigennem bliver i stand til at være en del af et klassefællesskab og danne relationer og venskaber.
• At eleverne opnår resiliens – evnen til at håndtere livets udfordringer – og de kompetencer og ressourcer, der på sigt danner grundlag for et godt ungdoms- og voksenliv.

Vi er underlagt Folkeskoleloven og følger de nationale guidelines samt de retningslinjer, der er udstukket af Helsingørs kommune. 

ADHD 

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

ADHD er kendetegnet ved udfordringer med opmærksomheds-regulering, manglende evne til at organisere, nedsat impulskontrol, hyperaktivitet m.m. Adfærdsproblematikker er ofte et produkt af de funktionsnedsættelser, der følger diagnosen.

I D-klasserne betragter vi ADHD som en alvorlig problematik, der kan medføre funktionsnedsættelse på en række områder, der potentielt udgør en risiko for ringere livskvalitet og dårligere helbred. Derfor kræver det, at der sættes ind med en målrettet tilgang i forhold til de vanskeligheder, som diagnosen angiver, for at den enkelte kan tilegne sig kompenserende strategier og hæve sit funktionsniveau.

Impulsivitet og ADHD   

En forstyrrelse af impulsivitet er noget af det, der kommer allermest i vejen for børn med ADHD, fordi det er her omgivelserne ofte misfortolker og tillægger dem negative motiver. Den som er impulsiv styres af øjeblikket. Derfor er børn med ADHD- reaktioner ofte udelukkende baseret på deres oplevelse af, hvad der sker ”nu og her”. I situationen eksisterer fortiden og fremtiden ikke. Dr. Ph.d. Russel Barkley beskriver dette som, at mennesker med ADHD mangler hæmning. Med andre ord, så mangler de bremser. Bremser for distraherende indtryk, som medfører, at de overbelastes samt bremser for indefrakommende tanker og idéer, som medfører, at de handler impulsivt.

Opmærksomhedsfunktioner og ADHD  

ADHD påvirker de områder i hjernen, som i et komplekst samspil styrer vores opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet. ADHD skaber således en forstyrrelse, en ubalance i opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Ubalance er et ord, der rigtig fint beskriver, hvad der kommer i vejen for børn med ADHD. De er lidt for meget, har svært ved at fornemme og aflæse situationer og kommer derfor let til at være lidt ved siden af. Man kan sige at børn med ADHD ofte er lidt ude af balance i forhold til situationen.

Opmærksomhed bruger vi til at opfatte, fortolke og organisere alle de indtryk, vi får dagligt. Vi bruger vores opmærksomhed, når vi skal ”samle noget op”; når vi skal si og sortere i indtryk og informationer, når vi skal vælge, hvad vi skal tage med os fra en situation, når vi placerer det, vi tager med os et sted i hjernen, hvor vi kan finde det igen, og endelig bruger vi vores opmærksomhed, når vi skal anvende det, vi har samlet op i en handling.

Har man opmærksomhedsforstyrrelse, er der rigtig mange steder, det kan gå galt.

Relationspædagogik hviler på tilknytningsteorierne (J. Bowlby, M. Ainsworth) som anser tilknytning som fundamental og grundlæggende for udvikling. Barnet kommer til verden, det er genetisk indstillet på samspil, og det søger selv sine ”indre arbejdsmodeller” i samspil med tilknytnings- og omsorgspersoner. Barnet internaliserer erfaringer, og når de ”indre arbejdsmodeller” er dannet, er de bestemmende for, hvad barnet føler og forventer. De første relationer danner derfor mønstre for senere relationer, ligesom graden af tryghed og kommunikative kompetencer grundlægges i barnets tidlige samspil og relationer med vigtige voksne.

Det er derfor vores opgave at fremtræde som de vigtige voksne, som tilbyder rammerne for tryg tilknytning, hvorigennem børnene får mulighed få at danne nye og trygge relationer samt at reetablere relevante ”indre arbejdsmodeller” med det formål at udvikle det enkelte barns selvforståelse, selvværd og selvtillid gennem social interaktion. Et af de vigtigste elementer i den proces er en anerkendende tilgang, som skal skabe rammen for anerkendende relationer.

En anerkendende relation har betydning for et barns selvoplevelse (B. Bae, S. Løvlie). Disse to teoretikere betragter en anerkendende relation som en relation, hvor barnet opfattes som et individ med egne rettigheder, integritet og identitet. Dette betyder blandt andet, at enhver har retten til at have egne erfaringer og oplevelser, og at andre ikke skal bedømme og vurdere betydningen af dem.

I en anerkendende relation lyttes, forstås og bekræftes barnets oplevelse. Det er af grundlæggende betydning, at barnet føler sig værdifuld. At opleve sig selv som værdifuld sker i mødet med andre mennesker, altså når barnet anerkendes som et menneske af værdi. Når barnet oplever sig set, hørt og forstået har det direkte indflydelse på oplevelsen af værdighed og dermed trivsel (S. Løvlie).

Omsat til praksis betyder denne forståelse, at det er nødvendigt, at alle børn og unge skal behandles individuelt. Derfor bliver der stillet forskellige typer af krav i forhold til læring og udvikling, da børnenes mentale og fysiske tilstand, deres parathed, motivation og nysgerrighed er forskellig, og det er en af vores vigtigste opgaver at have et grundigt fokus på det enkelte barns subjektive oplevelser og erfaringer og tilpasse krav og forventninger herefter. For at støtte den proces bedst muligt er det vigtigt at dagligdagen opleves tryg og forudsigelig for det enkelte barn.

Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) er en analysestrategi, udviklet af de to psykologer Peter De Jong og Insoo Kim Berg, som bruges til dels at drage læring fra fortidens succeser frem for fortidens nederlag og dels til at rette fokus mod fremtidens mål frem for en forståelse af problemet. Løsningsfokus sættes traditionelt i modsætning til problemorientering. LØFT handler kort fortalt om, at man på en anerkendende måde ser på:

1. hvad der tidligere har virket
2. hvad der virker nu, og…
3. hvad der mon vil kunne virke fremover

Antimobbestrategi

Skolerne i Snekkerstens antimobbestrategi understøtter at eleven når sit fulde potentiale i forhold til sine faglige og sociale kompetencer. Årsagen til mobning skal ikke findes i det enkelte barn, men i det fællesskab og den gruppesammenhæng, som det enkelte barn er en del af. Mobning involverer hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på det barn, der er udsat for mobning.

Low Arousal

I D-klasserne arbejder vi ud fra Low Arousal tilgangen, der overordnet fokuserer på at hjælpe eleverne til at bevare deres selvkontrol. Low Arousal-tilgangen anvender konflikthåndteringsstrategier, der undgår straffende konsekvenser og restriktioner og i stedet søger løsninger, der nedbringer et højt arousalniveau hos barnet – dvs. tiltag, der regulerer barnets tilstand af fx ophidselse eller aggression i situationen. Meningen er at forbedre funktionel vurdering og positive konflikthåndteringsstrategier hos eleverne. Low arousal-tilgangen navigerer bevidst efter konfliktnedtrappende strategier.

INFO

 

Filer og links